Nykøbing F. Kloster er en fond med navnet Nykøbing F. Kloster. Hjemmehørende Klosterstræde 5, 4800 Nykøbing F. Tlf. 54850259. Mail: post@klosteret.dk.
Klosterets formål er at yde kvinder og mænd, der har tilknytning til Lolland-Falster, bolig på Klosteret under betryggende forhold. For at komme i betragtning til en bolig på Klosteret, skal man være enlig og fyldt 60 år. Herudover er det op til forstanderen at vurdere, om en ansøger findes egnet til bolig på Klosteret. (Her kigges bl.a. på, at man er selvhjulpen, ikke alkoholiseret, ikke psykisk syg og rimelig velsoigneret).
Beboere på Klosteret lejer en bolig/lejlighed på fuldstændig samme vilkår, som man gør f.eks. i et boligselskab. Det som gør, at Klosteret alligevel adskiller sig fra almindelige boligselskaber er: At man på Klosteret afholder ca. 5 sociale arrangementer for beboerne om året. At huslejen ligger under markedspris og el/vand er gratis for beboerne. At det er fælles for beboerne, at de har nået den tredje alder, og at der derfor er et miljø, som afspejler dette på Klosteret.
De fordelagtige lejevilkår for beboerne kan lade sig gøre, fordi Klosteret er en fond, som har indtægt fra erhvervsudlejning, og fordi fondens formål ikke er at tjene penge, men at give beboerne så fordelagtige vilkår som muligt - altså bolig under betryggende forhold (økonomisk og socialt).
Klosterets beboere er mennesker med vidt forskellig baggrund, både arbejdsmæssigt og personligt. Fælles er dog, at man er fyldt 60 år og enlig. (Enlig betyder, at man ikke kan bo to sammen på Klosteret. Man kan godt være i forhold, hvis man ikke er samboende på Klosteret). De fleste beboere, som vælger at bo på Klosteret, gør det, fordi de søger tryghed, søger et miljø med jævnaldrende uden for meget larm og støj, fordi Klosteret har bygninger med "sjæl" og en tilhørende smuk park, og fordi Klosteret ligger meget centralt i Nykøbing F.
Nykøbing F. Kloster drives overordnet via en bestyrelse bestående af:
Biskop Marianne Gaarden
Politidirektør Lene Frank
Sognepræst Poul Steenberg
I det daglige drives Klosteret af Klosterforstander, portner og rengøringsassistent.
Klosterforstanderen træffes telefonisk på hverdage efter kl. 16.00. Tlf 54850259.
De fleste af Klosterets lejligheder er 2 værelses lejligheder på 54 m2. Dog har Klosteret også enkelte 3 værelses lejligheder på 72 m2. Der er løbende ledige lejligheder. Dette kan ses på www.klosteret.dk/ved løbende annoncering i den lokale presse, eller man kan ringe tlf. 54850259 / maile til Klosteret, mail post@klosteret.dk.